Salgs- og leveringsbetingelser

  1. Anvendelse og gyldighed
    1. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet skriftligt er aftalt.
  2. Priser
    1. Alle priser er opgivet i danske kroner ekskl. moms og andre afgifter. Der tages forbehold for stigninger i materialepriser, arbejdsløn, fragt, forsikringspræmier, lovmæssige ændringer og andre lignende forhold, medmindre andet er udtrykkeligt anført.
    2. Såfremt leverancen er en successiv leverance, forbeholder A. K. Iversen A/S (”A. K. Iversen”) sig prisændringer i henhold til ovennævnte pkt. 2.1. for hver enkelt delleverance, medmindre andet skriftligt er aftalt. I den anledning er A. K. Iversen berettiget til delvis fakturering.
  3. Betaling
    1. Betalingsbetingelserne er 30 dage netto kontant. Enhver senere betaling anses for forsinket betaling. Ved salg til ikke-erhvervsdrivende er betalingsbetingelserne netto kontant.
    2. Efter forfaldsdagen beregnes rente i henhold til Renteloven § 5.
    3. Undlader kunden at modtage leveringsfærdige leverancer på det aftalte leveringstidspunkt, er han forpligtet til at erlægge enhver af levering betinget betaling, som om levering havde fundet sted.
  4. Levering og risikoovergang
    1. Leveringsstedet er A.K. Iversens adresse i Danmark. Levering sker ab fabrik vor adresse. Enhver forsendelse sker for kundens regning og risiko.
    2. Leveringstidspunktet er anført i ordrebekræftelsen eller aftalt individuelt, og er baseret på kundens specifikationer af varen ved ordreafgivelsen.
    3. Hvis kunden, efter at have modtaget meddelelse om varen og/eller formen/skabelonen er færdigproduceret, ikke afhenter denne/disse inden for sædvanlig tid, eller det aftales mellem parterne, at A. K. Iversen opbevarer varen og/eller formen/skabelonen på kundens vegne, kan A. K. Iversen ikke gøres erstatningsansvarlig for evt. skade på effekterne, medmindre A. K. Iversen har handlet ansvarspådragende i relation til skaden. Effekterne opbevares således på kundens risiko, idet der gøres udtrykkeligt opmærksom på, at A. K. Iversen ikke har tegnet forsikring, der dækker evt. skade.
  5. Tegninger, beskrivelser og prøver
    1. Alle specifikationer og oplysninger om pris, vægt, dimensioner, ydeevne, egenskaber, sammensætning, tekniske og andre data anført i kataloger, annoncer, billedmateriale og prislister eller lignende er alene vejledende. Sådanne oplysninger, der til enhver tid og uden varsel kan ændres af A. K. Iversen, er derfor kun bindende i det omfang, disse udtrykkeligt er gengivet i ordrebekræftelsen.
    2. Alle tegninger og tekniske dokumenter vedrørende produkter eller dele deraf, som overlades kunden før eller efter aftalens indgåelse, forbliver A. K. Iversens ejendom. De må ikke uden tilladelse anvendes til andet end i forbindelse med brugen og vedligeholdelsen af det leverede og må ikke af kunden kopieres, reproduceres, overgives til eller på anden måde bringes til uvedkommende tredjemands kundskab.
    3. Alle de af A. K. Iversen leverede prøver betragtes alene som typeprøver, således, at A. K. Iversen ikke er ansvarlig for, om de leverede enheder svarer til prøverne, med mindre dette udtrykkeligt er aftalt i købsaftalen. For prøver gælder i øvrigt det i punkt 5.1 anførte.
  6. Reklamation
    1. Kunden er forpligtet til straks, at foretage en grundig undersøgelse af det leverede produkt. Såfremt kunden ved undersøgelsen bliver opmærksom på forhold ved det leverede produkt, der ikke svarer til det produkt som er bestilt af kunden, skal kunden straks underrette A. K. Iversen herom.
  7. Ansvar for forsinkelse
    1. Ved forsinket levering er kunden alene berettiget til et passende forholdsmæssigt afslag. Kunden er således ikke berettiget til at hæve aftalen.
    2. A. K. Iversen kan ikke gøres ansvarlig ikke for driftstab, avancetab, øvrige indirekte tab eller andre økonomiske konsekvenstab, indtrådt hos kunden eller tredjemand som følge af forsinkelse.
    3. Bliver A. K. Iversen pålagt et erstatningsansvar som følge af forsinket levering, til trods for punkt 7.2, er ansvaret i alle tilfælde begrænset til to gange den samlede værdi af ordren, dog maksimalt kr. 50.000.
  8. Ansvar for mangler
    1. A. K. Iversen er berettiget til at afhjælpe eventuelle mangler ved det leverede produkt eller levere et nyt produkt, der svarer til det produkt, der er bestilt af kunden. Kunden er ikke berettiget til at hæve aftalen.
    2. Såfremt afhjælpning ikke kan finde sted, forbeholder A. K. Iversen sig ret til at give et passende forholdsmæssigt afslag.
    3. A. K. Iversen kan ikke gøres ansvarlig for fejl eller mangler, der kan tilskrives fejlagtig behandling, befordring, opbevaring, montage eller sædvanligt slid og brug.
  9. Produktansvar
    1. A. K. Iversen er ikke ansvarlig for skader på kundens eller tredjemands ting, forårsaget af defekter ved det leverede produkt, såfremt den pågældende ting er bestemt til erhvervsmæssig benyttelse.
    2. Bliver A. K. Iversen pålagt et erstatningsansvar til trods for punkt 9.1, er ansvaret i alle tilfælde begrænset til to gange den samlede værdi af ordren, der er baggrunden for det leverede produkt, dog maksimalt kr. 50.000.
  10. Ejendomsforbehold
    1. I forbindelse med leveringen har A.K. Iversen ejendomsforbehold i de leverede varer. Ejendomsretten over de leverede varer overgår således først til kunden ved betaling af købesummen. Indtil betalingen af hele købesummen er sket, tilhører produkterne således alene A.K. Iversen.
  11. Force Majeure
    1. A. K. Iversen kan ikke anses for ansvarlig over for kunden, for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for A. K. Iversens kontrol, og som A. K. Iversen ikke ved accept af ordren burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, opstand, generalstrejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, afbrydelse af eller svigt i energiforsyningen eller længerevarende sygdom hos nøglemedarbejdere, netværksnedbrud, virus, kommunikationsnedbrud, strømsvigt, svigt/nedbrud i tredjemands teleforbindelser mv.
    2. Forhold hos A. K. Iversens underleverandører anses for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af ovenstående, og som underleverandøren ikke burde have undgået eller overvundet.
  12. Markedsføring
    1. A. K. Iversen er berettiget til loyalt og som led i A. K. Iversens almindelige marketing (f.eks. ved brug af logo mv.) at oplyse om, at A. K. Iversen har leveret produkter til kunden.
  13. Tvister
    1. Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelse eller rækkevidde af disse salgs- og leveringsbetingelser, eller om en konkret leverance, skal afgøres ved retten i Randers under anvendelse af dansk ret.